Mangler der arbejdskraft i Danmark eller søger vi for snævert?
Nu har vi i dag i Nyhederne igen hørt om manglen på kvalificeret arbejdskraft – om det er mangel på de helt rigtige profiler eller om det er ønskerne til profilerne der kan gøres noget ved – kan altid diskuteres.
Karsten Dybvad fra Dansk Industri siger godt nok: ”vi vil gerne have at de bliver noget længere”. Men er det nu også så nemt at få til at lykkes?
Det er væsentlig bedre for en senior-medarbejdere, at flytte til en anden virksomhed og få et godt senior arbejdsliv, frem for at fortsætte i eksisterende virksomhed på nye vilkår. Ved at flytte til en anden virksomhed bliver der tale om et tilvalg, i stedet for et fravalg.
Hvis vi kigger ind i virksomhederne som mangler arbejdskraft, og vi kigger ind hos rekrutteringsfirmaerne, så er det meget svært at finde nogle rekrutteringsprocesser der kan håndtere +60 medarbejdere der ønsker et karriereskift, men det kan løses hvis viljen er til stede.
Jeg arbejder med, en del højt kvalificerede seniorprofiler der selv er lykkes med, at skabe et karriereskift i en alder af +60 år. De er enten Maskinmestre eller Ingeniører med en lang erfaring og mange stoppede fra et chefjob. På et tidspunkt omkring de 55 til 60 år har de ønsket, at foretage et karriereskift og lægge chefjobbet på hylden og fortsætte deres arbejdsliv i måske 10 år – men kun arbejde med lige netop den spidskompetence de har størst interesse for.
Deres karriereskift er lykkes, fordi de selv tog initiativet og var bevidste om hvad de ville. Men bestemt, og ikke mindst, fordi de fandt nogle arbejdsgivere der kunne se ideen i at lave en senioraftale, troede på at han/hun virkelig mener at han/hun ikke længere vil være i en chefposition med den tilhørende chefgage.
Jeg kunne ønske mig, at Karsten Dybvad ville tage initiativ til, at samle en gruppe relevante personer der kunne sætte gang i en proces om dette. Jeg er sikker på at der findes både virksomheder, seniorer og rekrutteringskonsulenter der vil gå ærligt ind i en sådan opgave